Madordning og måltider
I Rask Mølle Børneunivers har forældrene valgt madordningen til, og derfor tilbyder vi alle dagens måltider til jeres barn i Stjerneskuddet. Det betyder, at vi sørger for:
Morgenmad til de børn, der møder tidligt.
Formiddagsmad, f.eks. frugt, grønt eller brød.
Frokost som hovedmåltid, der er sund, varieret og følger Fødevarestyrelsens anbefalinger.
Eftermiddagsmad, typisk groft brød med pålæg, grønt eller frugt.
Vi lægger vægt på, at maden er nærende, velsmagende og indbydende for børnene. Måltiderne er tilpasset børns behov og gives i trygge og rolige rammer, hvor der er plads til samtale, læring og fællesskab omkring bordet.
Madordningen er en forældrevalgt ordning, som der stemmes om hvert andet år – i lige år om efteråret. Alle forældre i børneuniverset har mulighed for at deltage i afstemningen.
Vi arbejder aktivt med sunde madvaner og inddrager børnene i samtaler om mad og måltidskultur, så de udvikler nysgerrighed og forståelse for sund kost.
Kostpolitik kommer snart på siden